Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten. Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti

”Mission Accomplished”

På Hammelvej i Lyngå er arbejdet med at etablere hastighedsdæmpende bump nu færdiggjort. ”Mission Accomplished” eller på pæredansk: ”Missionen er fuldført”. 

Og det med succes!

Gang på gang gennem flere år har jeg ved selvsyn iagttaget trafikken på Hammelvej gennem Lyngå. Og det var nedslående at konstatere hensynsløse bilisters alt for høje fart gennem byen…

Gang på gang gennem adskillige år har enkeltborgere og borgerforeningen gjort opmærksom på netop dette problem – uden at finde lydhørhed hos den kommunale forvaltning.

Heldigvis kom der i det nye byråd ”hul igennem” i Trafik & Miljøudvalget, pengene til de nye bump blev fundet og arbejdet sat i gang i maj måned.

Nu er skiltning og lysarmaturer monteret og ”missionen er derfor fuldført”.

Efterfølgende har jeg – i øvrigt i lighed med hvad PingvinNyt.dk’s redaktør også har skrevet – med tilfredshed konstateret at bilisterne nu har ”lært” at sætte farten betydeligt ned. Ja - faktisk har jeg ikke set en eneste bil passere hastighedsmålerne med mere end de tilladte 50 km/t.

Det er derfor nu blevet langt mere sikkert for vores skolebørn i Lyngå at krydse Hammelvej på vej over til skolebussens holdeplads.

”Mission Accomplished”!

Jeg bruger cookies på reneschneider.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring. Du kan altid slette cookies fra reneschneider.dk igen. Se mere om cookies her.