Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten. Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti

Favrskov Kommune er geografisk set en stor kommune. 

Og det er også en meget forskelligartet kommune...

Der er stor forskel på, om man bor i en af kommunens hovedbyer, en mindre landsby, eller om man har rod ude i det åbne landskab. Og der er stor forskel på, om man bor i den østlige eller den vestlige del af kommunen.

Mulighederne er skævt fordelt mellem øst og vest og mellem by og land. Det er der for så vidt ikke noget forkert eller unaturligt i. Det er blot en konstatering…

Er man ”landboer”, er der langt til al ting – undtagen til naturen. 

Indkøb, skole, daginstitution, læge, bibliotek og meget andet ligger ikke lige i gåafstand fra ens bolig. Og internet og mobiltelefoni halter også gevaldigt efter ”byboernes”.

Men netop de digitale kommunikationsmuligheder burde aldrig have været forsømt af hverken lokal- eller landspolitikere. Det er ganske enkelt ikke i orden, at man på disse områder altid har ladet ”landboere” i stikken.

Hvis vi fremadrettet vi bevare de små samfund i vores kommune, må og skal vi forsøge at rette op på disse fortidens synder og gøre vores til, at det også vil være muligt at arbejde digitalt hjemmefra, selv om man bor langt ude på landet.

I min optik er det indlysende, at vi som folkevalgte finder fælles fodslag om at finde sammen om den indlysende ambition, der ligger i at skabe en så hel og sammenhængende kommune som overhovedet muligt.

Vi skal også gøre de små samfund til velfungerende samfund.

Jeg bruger cookies på reneschneider.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring. Du kan altid slette cookies fra reneschneider.dk igen. Se mere om cookies her.