Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten. Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti

Der var en gang, da det at arbejde i en storby også var lig med at være bosat i selvsamme by. Eller i umiddelbar nærhed af denne.

Så kom Covid-19 pandemien og med den blev manges arbejdssituation vendt på hovedet.

Pludselig var hjemmearbejde ”det nye sort” og man fandt ud af, at det var lige så effektivt at arbejde hjemmefra som at være fysisk tilstede på sin arbejdsplads.

Faktisk er jeg nabo til en nytilflyttet udenlandsk beboer, der nu bor her i Favrskov og som har sin fysiske arbejdsplads i Hamborg.

Der er dog nogle basale krav, Favrskov som kommune skal opfylde for at gøre vores mindste landsbysamfund og landlige omgivelser attraktive at bosætte sig i.

Først og fremmest skal kommunen fokusere på at borgerne i de tyndtbefolkede områder tilbydes fibernet og mobilforbindelser af højeste kvalitet.

Derudover skal alt det andet, der er vigtige for familier, der vælger at bosætte sig uden for de store byer også være i orden. Her tænker jeg på infrastruktur i almindelighed og pasningstilbud, skoler og fritidstilbud i særdeleshed.

Kommunen behøver således ikke at bruge store armbevægelser for at tiltrække virksomheder, hvis man i stedet for sørger for at tiltrække virksomhedernes medarbejdere.

Altså at flytte fokus fra virksomhederne til borgerne.

For virksomhedernes medarbejdere handler det om den meget omtalte work-life-balance med frigivelse af den tid, medarbejderne tidligere skulle bruge til transport, ligesom den fleksible arbejdspladssituation giver langt mere frihed til den enkelte til at tilrettelægge sin hverdag. Uden at det går ud over arbejdsindsatsen og effektiviteten for virksomheden. Tværtimod.

Hvis vi i Favrskov lykkes med at tiltrække tilflyttere, der har deres fysiske arbejdsplads i andre kommuner, vil de nye borgere kvittere med at betale deres skat i Favrskov.

Altså en win-win-situation for alle parter!

ibus leo.

Jeg bruger cookies på reneschneider.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring. Du kan altid slette cookies fra reneschneider.dk igen. Se mere om cookies her.