Grundlovstalen 2021 - Byrådskandidat René Schneider

Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten. Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti

”Der er ingen vej udenom – det kommende kommunalvalgs helt store tema bliver lokal udvikling her i Favrskov.

Det kommer ganske enkelt til at handle om at udvikle og sikre de enkelte lokalsamfunds fortsatte trivsel. Det gælder ikke mindst de små landsbysamfunds udvikling.

Vi ser i disse år en rivende udvikling i kommunens østlige del – dvs. Hinnerup og Hadsten. Her boomer byggeriet og nye forretninger etableres. 

I den vestlige del af kommunen kan vi desværre ikke sige det samme. Flere af problemerne i vores mindre landsbyer, lader til at være glemt af det siddende byråd.

Valgkampen op til kommunalvalget bliver en afgørende platform, hvorfra lokale problemer kan og skal adresseres. Det er også vigtigt, at de udfordringer, som deles af mange af vores små samfund, bliver taget alvorligt og ikke mindst husket, når det nye byråd tager arbejdstøjet på.

Selv bor jeg tæt på Lyngå, hvor jeg i mange år har været engageret i blandt andet menighedsrådet, skolebestyrelsen på Østervangsskolen, træner og holdleder i HSK.

Lyngå ligger som bekendt på hver side af den stærkt trafikerede Hammelvej. Her overskrider biltrafikken generelt hastighedsbegrænsningen på ulovlig og ikke mindst uansvarlig vis. Det er til stor fare for de skolebørn, der skal krydse Hammelvej.

I flere år har Lyngås borgere forgæves forsøgt at få kommunens forvaltning og politikere til at gøre noget ved problemet. 

Det vil jeg ikke længere finde mig i! Derfor har jeg brug for din stemme til kommunalvalget i november.

Lyngås borgere måtte kæmpe alene mod en planlagt stor kyllingefarm. En farm, der ville give store gener for landsbyens beboere. Her overhørte forvaltning og de folkevalgte politikere også problemet. 

En overfladisk og forkert myndighedsbehandling til fordel for bygherren var tæt på at realisere kyllingefarmen. Men det fik en stålsat landsbybefolkning sat en stopper for…

De to eksempler viser med al tydelighed, at vi skal lytte til borgerne og deres bekymringer. Det er faktisk det, vi som folkevalgte har pligt til…

Grundlovsdag i dag handler ikke kun om Danmarks Riges Grundlov. Grundlovsdag handler om demokrati. Og demokrati er også lokaldemokrati!

Netop lokaldemokrati og borgerinddragelse tager jeg dybt alvorligt. 

Derfor beder jeg om DIN stemme til kommunalvalget i november.

Product added to compare.

Jeg bruger cookies på reneschneider.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring. Du kan altid slette cookies fra reneschneider.dk igen. Se mere om cookies her.