Af René Schneider, Rækkevej 4, 8370 Hadsten. Byrådskandidat for Det Konservative Folkeparti

Desværre bliver der heller ikke noget cykelløb i Hadsten i år. 

Det traditionsrige Hadsten Gade Grandprix, som i mange år har tiltrukket cykelsportens verdensstjerner og tusindvis af tilskuere fra store dele af Østjylland, er også i år blevet aflyst.

Og arrangøren, Hammel Cykel Club, meddeler, at løbet måske aldrig genopstår…

Det er ærgerligt - ikke bare for Hadsten - men for hele kommunen.

Favrskov Kommune støtter normalt cykelløbet med 150.000 kr. Hvert år.

Jeg foreslår derfor, at kommunen bruger både sidste års og dette års ubrugte tilskud til en generel markedsføring af kommunen med udgangspunkt i den analyse, der forleden dag udpegede Favrskov til Jyllands bedste og Danmarks næstbedste kommune at bosætte sig i. 

Det vil måske i endnu højere grad komme hele kommunen til gode.

Jeg bruger cookies på reneschneider.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring. Du kan altid slette cookies fra reneschneider.dk igen. Se mere om cookies her.